Entreprise og udbud i Danmark og internationalt

Vi har et specialiseret entreprise- og udbudsteam, der rådgiver og bistår bygge- og anlægsbranchen inden for alle aspekter af bygge- og anlægsprojekter.

Tværgående team rådgiver om bygge og anlægsprojekter

Entreprise- og udbudsteamet går på tværs af DANDERS & MOREs specialeafdelinger. Vi beskæftiger os med alle faser af bygge- og anlægsprojektet. Fra den indledende fastlæggelse af udbudsstrategi og entrepriseform samt udarbejdelse af udbudsmateriale til udførelsesfasen samt den efterfølgende drift frem til femårseftersynet er afholdt.

Teamets medlemmer arbejder til daglig med entrepriseret, fast ejendom,proces og udbuds- og konkurrenceret. Vi er specialister med mange års erfaring med at rådgive offentlige og private bygherrer, tekniske rådgivere og entreprenører – og med baggrund hos nogle af landet største advokatfirmaer og bygherre- og entreprenørvirksomheder.

Konstruktive løsninger på komplicerede problemstillinger

Vi mener, at parternes tid og ressourcer så vidt muligt skal bruges på byggeprojektet, ikke i retten eller voldgiftsretten. Derfor er vores udgangspunkt, at der findes brugbare og konstruktive løsninger på de komplekse udfordringer, som er hverdag i bygge- og anlægsbranchen. Det kan for eksempel være ved forsinkelser, som har økonomiske konsekvenser for de involverede parter. Eller det kan være i forbindelse med ekstrakrav på grund af ekstraarbejder eller i forbindelse med træk på den stillede sikkerhed, §46 sager, mangler i udførelsen eller projekteringen, samt gennemførelse af syn og skøn. Endelig deltager vi i forligsforhandlinger og evt. rets- eller voldgiftssager, hvis parterne ikke kan blive enige om en løsning.

Kontaktpersoner

Lizette Heising

Titel: Advokat
Specialeområder:
  • Fast Ejendom
  • Entrepriseret – Byggeri og Anlæg
  • Forsikringsret
  • Erstatningsret
Kontakt info:
  • +45 3146 4046
VCard | Download