IPR

DANDERS & MORE har erfaring og ekspertise indenfor alle de retsområder, der dækkes af betegnelsen ”IPR”. Vores medarbejderes rådgivning er kendetegnet ved kommerciel indsigt og forståelse for de problemer en moderne virksomhed står overfor, og skal have fokus på, for at beskytte sine immaterielle rettigheder og ikke overtræde lovgivningen eller krænke andres rettigheder ved sin opførsel.

Markedsføringsret

Vi rådgiver vores klienter i alle spørgsmål om markedsføringsret og E-handel. Vi vurderer reklamefremstød og enkelte reklamer i forhold til markedsføringslovgivningen, herunder vedr. varemærkeretten, lov om betalingstjenester, reglerne om hvidvask og relevant speciallovgivning inden for det konkrete produkt eller de konkrete ydelser, mv.

Vores team af erfarne medarbejdere rådgiver om alle aspekter af e-handel, herunder pligtoplysninger, fortrydelsesret, persondatalovgivning og in- og outsourcing, udarbejdelse af salgs- og leveringsbetingelser, vilkår for brug af hjemmesider, samtykke til cookies, og vi forestår anmeldelse af betalingssurrogater og betalingstjenester.

Medie og entertainment

DANDERS & MORE rådgiver indenfor alle grene af medie og entertainment, herunder i forhold til spillelovgivning, musik og film, bøger og forlag, tv og tv-reklamer, sport og sponsoraftaler, koncerter, teatre og events, samt produktion og distribution af ophavsretligt beskyttet indhold.

Varemærker

Et varemærke repræsenterer stort set altid en meget stor værdi for en virksomhed. Dette har vi stor forståelse for og vi rådgiver indenfor alle grene af varemærkeretten, herunder om registrering af varemærker og design i Danmark og EU. Vores mål er at give vores klienters virksomhed den bedste beskyttelse af deres varemærker. I forbindelse med beskyttelse af et varemærke, er det altid vigtigt at få den korrekte og relevante rådgivning. Vi foretager de nødvendige varemærkeundersøgelser og rådgiver i forbindelse med varemærkekrænkelser.

Patenter og brugsmønstre

Vi rådgiver indenfor alle grene af patentretten, herunder om patentkrænkelser og patenters gyldighed, udarbejdelse af aftaler om overdragelse af patenter, licensaftaler, beskyttelse af know-how, teknologioverførselsaftaler, forsknings- og udviklingsaftaler og anmeldelse/registrering af patenter og brugsmønstre.

Persondata

For mange virksomheder er beskyttelse af persondata helt essentielt for forretningen og af samme årsag, er der ofte stor fokus på persondata. Overtrædelser af reglerne om beskyttelse af persondata kan da også medføre bøder og manglende tillid fra kunderne. Vi rådgiver indenfor alle grene af persondataretten, herunder om behandling af personoplysninger, medarbejderoplysninger og kundedata, udarbejdelse af persondatapolitik, udarbejdelse af databehandleraftaler og anmeldelser til Datatilsynet.

Kontaktpersoner

Majken Korsgård Petersen

Titel: Partner
Specialeområder:
  • Ansættelsesret
  • Transaktioner
  • Bank- og Finansieringsret
  • IT-ret
  • Immaterialret
Kontakt info:
  • +45 2965 9327
VCard | Download