DANDERS & MOREs værdier

Vores mission

DANDERS & MORE er et internationalt fokuseret advokatfirma, der bistår succesrige kunder
med transaktionsbaseret rådgivning samt proces- og voldgiftsret.

Vores vision

DANDERS & MORE skal – målt internationalt – være en profitabel og professionel advokatvirksomhed
inden for transaktionsbaseret rådgivning og proces- og voldgiftsret.

Vores værdier

Fokus

Kunderne er eksistensberettigelsen for DANDERS & MORE. Uden vores kunder er vi intet! Derfor er samtlige medarbejdere og partnere i DANDERS & MORE del af et professionelt team, der til stadighed søger at være innovative, ressourcefulde og parate til at gå nye veje for at sikre, at vores kunder når deres kommercielle mål, og derigennem sikrer vores succes.

Respekt

Som medarbejder og partner i DANDERS & MORE har vi valgt en professionel karriere i et ambitiøst firma, og vi yder derfor altid vores absolut bedste for at sikre virksomhedens succes igennem kundernes succes – ligesom vi konsekvent møder kunder, kolleger og foresatte med respekt.

Flid og fairness 

Den enkeltes arbejdsindsats skal altid reflektere en høj arbejdsmoral og etik, og skal vise modparter respekt gennem en fair adfærd i løsninger af vores opgaver, selvom vi altid vil gøre vores yderste for at sikre succes for vores kunder.

Tillid

Vi tror på, at hver enkelt medarbejder og partner ønsker at gøre sit absolut bedste for at opnå succes for vores kunder, virksomheden og sig selv. Og vi har tillid til og forventning om, at samtlige medarbejdere i den forbindelse sætter kunderne og virksomheden først.

Udvikling

Som en vigtig del af helheden er den enkelte medarbejder med til at gøre DANDERS & MORE til et eftertragtet sted at være kunde, og til en arbejdsplads kendetegnet ved et godt socialt miljø, der er både fagligt udfordrende og personligt udviklende.

Socialt ansvar

Som en ressourcefuld virksomhed anerkender vi vores forpligtelse til at støtte og hjælpe andre, direkte eller indirekte, gennem uegennyttige initiativer.