Danders And More

Karriere hos DANDERS & MORE

Hos DANDERS & MORE arbejder vi sammen på tværs af kompetencer – altid med et højt niveau af faglighed og professionalisme

Hos DANDERS & MORE er vi ikke bare erhvervsjurister og advokater.

Vi skaber værdi for vores klienter ved at kombinere vores juridiske ekspertise med forretningsmæssig indsigt og kommerciel forståelse. Vores mantra er at gøre en forskel.

Vi er et advokatfirma i København, som arbejder internationalt og har en international klientportefølje.

Skarpt fagligt fokus og et godt socialt miljø

Hverdagen hos DANDERS & MORE er præget af et højt fagligt engagement, gensidig respekt og humor. Vi lægger stor vægt på, at alle medarbejdere føler sig fagligt og personligt udfordret og vi understøtter det sociale klima med medarbejderfester samt øvrige fællesarrangementer. Vi bakker desuden op om en sund livsstil hos vores medarbejdere

Hos DANDERS & MORE modtager vi gerne uopfordrede ansøgninger fra advokater,  fuldmægtige/erhvervsjuridiske fuldmægtige, specialiserede medarbejdere og jurastuderende.

Se venligst Ledige Stillinger.

Advokat og fuldmægtig/erhvervsjuridisk fuldmægtig

Advokater hos DANDERS & MORE skal være proaktive og have en god forståelse for den kommercielle virkelighed, vores klienter befinder sig i. Vi vægter desuden international erfaring højt, både på teoretisk og praktisk plan.

Fuldmægtige/erhvervsjuridisk fuldmægtige hos DANDERS & MORE har fra første dag ansvar og kommer til at arbejde inden for alle dele af erhvervs- og selskabsretlig lovgivning, får retssagserfaring og har den direkte kontakt til klienter.

Specialiserede og administrative medarbejdere

Hos DANDERS & MORE skaber vores specialiserede og administrative medarbejdere rammerne for, at vi kan yde juridisk rådgivning på højeste niveau. Vores specialistfunktioner består af erfarne medarbejder inden for ejendomsforhold, selskabsforhold og compliance mv. og juridiske translatøroversættelser. Som administrativ medarbejder varetager man bl.a. controllerfunktion og sædvanlige sekretæropgaver.

Viser man evnerne og engagementet, får man rigeligt med selvstændige opgaver og muligheden for at præge sin egen hverdag.

Michelle Kieffer, specialist i ejendomsforhold